OVER 6000 I VERDEN TAGER IKKE FEJL !
Læs her hvad deltagerne mener

Team coaching uddannelse Udskriv

Ny potent Team Coaching uddannelse med certificering

Målgruppen er ledere, konsulenter, HR medarbejdere, undervisere/trænere og professionelle coaches som har brug for at kunne arbejde med teams og hjælpe dem til bedre resultater.

Hvad enten du er certificeret coach, der ønsker at arbejde professionelt med teamudvikling, eller du praktiserer coachingbaseret ledelse, og ønsker at optimere teamperformance, eller du bare vil kunne fungere som topkvalificeret proceskonsulent – Så er den ny MindCharge TeamCoachCertificering skræddersyet til dig!

Vores professionelle og private dagligdag er teambaseret – Alt er organiseret i teams lige fra bestyrelsen, virksomheden, arbejdsgruppen til foreningen, familien og børnefødselsdagen, og aldrig tidligere har det været så vigtigt at forstå hvad der stopper og fremmer teams i arbejde.

MindCharge’ TeamCoachCertificering er et stærkt procesorienteret uddannelsesforløb, hvor du får alle aspekter af teamudfordringer ind under huden, så du bliver i stand til at håndtere alle former for teams fra 2 til 100 personer.
 

Sådan forløber team coaching uddannelsen
Uddannelsen er bygget op over 4 stærke moduler af 2 dage samt en certificerings-dag over et halvt år, og netop uddannelsens opbygning giver deltagerne mulighed for at lære i praksissammenhænge, samtidig med at alle erfaringer kan sættes i spil på modulerne.

Teamcoachuddannelsen bygger på ICC Coachuddannelsen, og det sikrer som udgangspunkt et højt niveau. Derudover har vi pragmatisk samlet markedets nyeste og stærkeste redskaber til at løfte teams.

Et virkelighedsnært teamudviklingsprojekt, som deltagerne gennem forløbet skal løfte til high-performance, sikrer såvel en stærk forankring i corporate responsability, samtidig med at projektet kan blive til vigtige historier i medierne, hvorved fokus rettes mod netop MindCharge-Certificerede Teamcoaches.

Du skal selv definere et eller flere teams fra din virkelighed, som du arbejder på gennem hele processen. Er det teams fra din egen organisation, vil du opleve hvordan de løftes gennem det halve år. Er du selvstændig coach, vil de teams du arbejder med i forløbet, sandsynligvis være dine første kunder efter endt uddannelse. Derudover vil du få adgang til små teams hvor din teamcoaching intervention vil være af velgørende art, samtidig med at du ”optjener” nok teamcoachingtimer til din certificering.
 

Dit udbytte af team coaching uddannelsen
Forløbet er stærkt praksisorienteret med over 50 timers (!) teamcoaching i løbet af uddannelsen, og samtidig vil du få sat din læring i perspektiv gennem relevant litteratur, og et eget udviklingsprojekt.

På uddannelsen lærer du blandt andet:

At håndtere dig selv og din egen tilstand i teamsammenhænge.

At igangsætte de rigtige interventioner på de rette tidspunkter.

At forstå og håndtere de psykodynamiske kræfter i teams.

At kende de forskellige faser i teamets levetid, og vide hvad du skal gøre hvornår.

At arbejde med corporate responsability som teamprojekt.

At håndtere konflikter hurtigt, effektivt og langtidsholdbart.

At forstå de vigtige forskelle på 1-til-1 coaching og teamcoaching.

At kunne agere frit, uafhængigt og hensigtsmæssigt i konfliktfyldte situationer.

At inddrage og samordne organisationens, teamets og individets perspektiver

Derudover kommer vi til at fordybe os i feed-back og observationer, der er helt centrale i teamsammenhænge, samt i de psykodynamiske processer der er i grupper under udvikling eller konflikt. Som teamcoach er det afgørende at kunne genkende de irrationelle mønstre der kan opstå i grupper, og undgå at blive en del af dem.

Derudover arbejder vi naturligvis med hvordan du håndterer hele coaching processen i gruppe-konteksten, hvilket er en spændende og givende udfordring. Teamcoachuddannelsen sætter dig med andre ord istand til at håndtere teams med en unik coachende tilgang, der hurtigt skaber resultater i såvel gruppen som i organisationen.

Forløbet afsluttes med en certificering, baseret på en demonstration af teamcoaching i praksis og en samlet evaluering af uddannelsens øvrige aktiviteter.
 

Datoer og priser
Datoerne og priser finder du i uddannelseskalenderen. Se link nedenfor.

Undervisnings modulerne fordeles i mellem København og Århus for at tilgodese at deltagerne forventes at komme fra hele landet.
 

Underviserne
På denne uddannelse gennemføres træningen af certificeret ICC coach trainer

Jørgen Svenstrup i samarbejde med Journalist og ICC Team-Coach Gitte Svanholm.

Yderligere information fås på e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller telefon +45 21 21 21 41

Datoer & priser

Tilmelding